Dag 8: d. 25.10.12 kl. 19.30
I dag stod programmet på Boulogne Sur Mer! Efter den formidable frokost (couscous) tog vi afsted til Boulogne. Det er en meget meget smuk by. Jeg synes helt klart at den er et besøg værd! Jeg elsker jo gamle ting - og her er ret mange af dem! Byen består af en gammel by som indeholder smalle gader med restauranter, barer, butikker, bagerier etc. Derudover er der en retsbygning som er helt klassisk med store søjler udenfor og en stor trappe op til hoveddøren. Derudover må det siges at katedralen er et besøg værd. Meget stor med en flot kuppel udefra. Og indeni kommer den helt rigtige ærefrygt op i en, når man træder ind i kirken.. Meget meget smuk!
Derudover er der en bymidte med en del butikker og et nyere udsenede, men husene er pæne og gaderne vedligeholdte.
Vi besøgte Ingrids tante og onkel i Boulogne og de var mega mega søde. Men det var da lidt svært at følge med i samtalen. I starten snakkede de langsomt og om emner jeg havde hørt før: hvad laver børnene? Hvad laver jeg? etc. Men pludselig tog samtalen fart og jeg mistede fodfæstet på samtalen.Men sådan kan det gå... Det er stadig bedre med det franske. Men jeg kommer nok ikke til at lærer det helt. Men jeg synes stadig det er nemmere og jeg får sagt mere og mere for hver dag...
Vigtigst af alt: Jeg har købt en beret!! Jeg synes den er flot til mig!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar