Dagbog – Frankrig
Day 1 : (d. 18/10 2012)
De første 24 timer er netop overstået og jeg er bange for at
sige det, men jeg tror ikke det her bliver en afslapningsferie på linje med en
charterferie. Det er HÅRDT at snakke fransk. Jeg bruger dagen på at lytte, se,
huske, tale og tænke frank. Alt imens jeg skal prøve at nyde det. Jeg håber jeg
vænner mig til det hurtigt. For der er alligevel et godt stykke tid til jeg
skal hjem. Turen herhen gik helt fantastisk godt. Var helt stolt af mig selv!
Jeg farede ikke vildt i Charles De Gaulle lufthavnen, som jeg på nærmeste vis
havde forventet.
Efter jeg landede fandt jeg ret nemt ned til baggebåndene efter den klassiske metode ”de-andre-går-den-vej-det-gør-jeg-også” – Imens jeg ventede på baggagen kiggede jeg på nogle skilte og fandt hurtigt ruten til togene. Så det var bare at følge skiltningen. At finde et sted at købe en billet var dog en lidt større udfordring, og afgangstavlen midt i hallen rummede nok 4 gange så mange afgange som den store tavle på hovedbanegården i København. Det var fuldstændig umuligt for mig at få øje på mit tog til Lille. Der gik dog ikke lang tid for jeg fandt vej til billetkontoret som havde engelsktalende personale – a few of my fovourite things! Den venlige dame gav mig et rabatkort og en billet til Calais Ville og understregede at jeg skulle med toget mod Lille Flandres og skifte der. Men selv det skifte gik rimelig smertefrit – selv om toget var 5 minutter forsinket – men som dansker tager man jo de 5 minutter med et gram salt.. (Host DSB jeg hader dig host host). Ingrid og Pascale hentede mig på stationen i Calais Ville. Men efter en rejse på 6,5 timer alene – så var mit franske ikke helt på toppen og jeg vrøvlede kontant. Men jeg fik da vist husets indretning og mit værelse. Ikke noget ondt om Ingrid og Pascale, men jeg var let glad for den lette advarsel jeg havde fået om deres hjem. Det er på godt dansk – noget gammelt lort. Men det har bestemt også sin charme. Hvis jeg lige skulle brokke mig over noget skulle da lige være sengen. Typen ’drømmeseng’ med fjedre der trykker på en når man sover – er ikke umiddelbart min favorit. På den anden side er mit alternativ gulvet, og det er sikkert ikke bedre. Så jeg vågner 70 gange i løbet af den første nat og får lidt tanken: ’godt jeg snart skal hjem til min egen seng’ – bortset fra at der skal jeg ikke. Herefter prøver jeg, efter en tur ned og tisse, at overbevise mig selv om at jeg jo kom for at lære og det er en mulighed jeg skal sætte pris på, eftersom det ikke er alle der har den muglighed! Og så var det som om jeg sov meget bedre…
Jeg vågnet omkring kl 10.30 og Ingrid står med det samme og tilbyder kaffe og fortæller at hun spiller scrabble med kaninen Lapou (det franske ord for kanin er lapin – høhø) og griner! Hun er sød Ingrid, og er super tålmodig med mig. Jeg forstår noget når hun taler langsomt og måske gentager det et par gange – og derudover anstrenger hun sig også for at bruge simple ord. Men det går meget godt frem til kl 15… I løbet har dagen har vi forskellige ærinder i både Calais og Coulonge: Købe nye sko til Ingrid, spise frokost på restaurant, spise is på La Channel (som minder en smule om kødboderne i København – Ingrid fortalte at man engang slagtede dyr i bygningerne, men at det nu er et sted for ’les personnes tres cool’, kultur og kunst), gå en tur på promenaden i Calais (hvor man kunne se over til England), handle ind (’la course’) og selvfølgelig besøge Ingrids hest som var hendes bryllupsgave og er 28 år! SÅ var jeg også træt – så gad min hjerne ikke tænke fransk længere – men det var jeg nødt til. Ellers har vi stenet TV det meste af aftenen + en kort snak om PSY og ’Gangmanstyle’ under middagen… Nej det er absolut ikke slemt at være her. Men jeg er rigtig rigtig træt! Bon nuit les enfants!
Efter jeg landede fandt jeg ret nemt ned til baggebåndene efter den klassiske metode ”de-andre-går-den-vej-det-gør-jeg-også” – Imens jeg ventede på baggagen kiggede jeg på nogle skilte og fandt hurtigt ruten til togene. Så det var bare at følge skiltningen. At finde et sted at købe en billet var dog en lidt større udfordring, og afgangstavlen midt i hallen rummede nok 4 gange så mange afgange som den store tavle på hovedbanegården i København. Det var fuldstændig umuligt for mig at få øje på mit tog til Lille. Der gik dog ikke lang tid for jeg fandt vej til billetkontoret som havde engelsktalende personale – a few of my fovourite things! Den venlige dame gav mig et rabatkort og en billet til Calais Ville og understregede at jeg skulle med toget mod Lille Flandres og skifte der. Men selv det skifte gik rimelig smertefrit – selv om toget var 5 minutter forsinket – men som dansker tager man jo de 5 minutter med et gram salt.. (Host DSB jeg hader dig host host). Ingrid og Pascale hentede mig på stationen i Calais Ville. Men efter en rejse på 6,5 timer alene – så var mit franske ikke helt på toppen og jeg vrøvlede kontant. Men jeg fik da vist husets indretning og mit værelse. Ikke noget ondt om Ingrid og Pascale, men jeg var let glad for den lette advarsel jeg havde fået om deres hjem. Det er på godt dansk – noget gammelt lort. Men det har bestemt også sin charme. Hvis jeg lige skulle brokke mig over noget skulle da lige være sengen. Typen ’drømmeseng’ med fjedre der trykker på en når man sover – er ikke umiddelbart min favorit. På den anden side er mit alternativ gulvet, og det er sikkert ikke bedre. Så jeg vågner 70 gange i løbet af den første nat og får lidt tanken: ’godt jeg snart skal hjem til min egen seng’ – bortset fra at der skal jeg ikke. Herefter prøver jeg, efter en tur ned og tisse, at overbevise mig selv om at jeg jo kom for at lære og det er en mulighed jeg skal sætte pris på, eftersom det ikke er alle der har den muglighed! Og så var det som om jeg sov meget bedre…
Jeg vågnet omkring kl 10.30 og Ingrid står med det samme og tilbyder kaffe og fortæller at hun spiller scrabble med kaninen Lapou (det franske ord for kanin er lapin – høhø) og griner! Hun er sød Ingrid, og er super tålmodig med mig. Jeg forstår noget når hun taler langsomt og måske gentager det et par gange – og derudover anstrenger hun sig også for at bruge simple ord. Men det går meget godt frem til kl 15… I løbet har dagen har vi forskellige ærinder i både Calais og Coulonge: Købe nye sko til Ingrid, spise frokost på restaurant, spise is på La Channel (som minder en smule om kødboderne i København – Ingrid fortalte at man engang slagtede dyr i bygningerne, men at det nu er et sted for ’les personnes tres cool’, kultur og kunst), gå en tur på promenaden i Calais (hvor man kunne se over til England), handle ind (’la course’) og selvfølgelig besøge Ingrids hest som var hendes bryllupsgave og er 28 år! SÅ var jeg også træt – så gad min hjerne ikke tænke fransk længere – men det var jeg nødt til. Ellers har vi stenet TV det meste af aftenen + en kort snak om PSY og ’Gangmanstyle’ under middagen… Nej det er absolut ikke slemt at være her. Men jeg er rigtig rigtig træt! Bon nuit les enfants!
Dag 2 – d. 19.10.12 kl. 23.45
Det er stadig lidt hårdt… Men jeg tror ikke det bliver nemt
– og det vidste jeg jo godt fra starten af. Så det er absolut ikke brok – det
er mere en konklusion på min tilværelse lige pt. Sov faktisk dårligt igen i nat
og jeg tror der er to primære grunde: 1. de omtalte fjedre tror jeg faktisk aldrig
at jeg vænner mig til, men jeg havde jo håbet. 2. Vi fik en kæmpe tordensky
over os! Den var godt nok voldsom. Det var af typen hvor det regner så voldsomt
at man vågner af larmen fra regnen før man vågner af larmen fra tordenen. I nat
prøver jeg at ligge med et tæppe oven på selve sengen i stedet for oven på min
dyne, jeg håber det hjælper – for alt det franske terper al min energi. Jeg er
SÅ træt! Selv om jeg faktisk ikke har lavet ret meget i dag. Jeg fik mit første
bad (Je me suis lavé aujourdhui)… Derudover kom Sophie hjem og jeg så lidt af
hendes arbejde. Hun designer mønstre – til alt. I øjeblikket arbejder hun på
noget lingeri – jeg synes det er lidt sejt. Derudover fik vi chili con carne
til frokost og spillede ’Super Bonne Paye’ og ’Rummikub’… Ingrid elsker at
spille og hun elsker at vinde næsten lige så meget som mig – så det er faktisk
meget godt. Og jo flere gange jeg får gentaget et ord – jo nemmere får jeg ved
at huske dem (og ikke mindst udtale dem korrekt). Ved aftensmadtid var jeg
meget træt, hvor vi fik græskarsuppe og lasagne – ret så lækkert! Og vi fik
selvfølgelig ost til dessert! J
Dagen sluttede med en ret sej jazzkoncert… Med en meget
populær fransk violinist og en amerikansk guitarist Mike Sterin. Det navn
ringede ligesom en klokke – og jeg må lige google det! Anyhow – præsterede at
falde i søvn til koncerten. Det var et meget smukt, men stille stykke med
violin, som gjorde at jeg faldte hen op til flere gange. Men det var sejt! En
smule ligesom Iron Maidon på Roskilde. En folk ældre herre der virkelig kan
deres kram og bare spiller røven ud af bukserne! Koncerten blev spillet i
teateret i Calais. En meget meget smuk bygning og lige så flot inden i.
Mht. det franske som faktisk bliver talt. Går det okay. Jeg
danner hele tiden sætninger i mit hoved osv.. Er kommet frem til at jeg
allerede næsten tænker fransk , men mangler lige lidt mere før jeg taler det…
:P
Sov godt! Michelle (kl. 00.05).
Sov godt! Michelle (kl. 00.05).
Dag 3: d. 20.10.12 kl. 23.50
Så er der 10 dage til det er slut – og det er alligevel ikke
ret meget… Jeg blev lidt længere oppe i dag fordi jeg ikke havde lyst til at
sove på min skodseng… SUK!
Der er heller ingen internet på mit værelse… Lige nu er det hårdt! Jeg har mensessmerte, hovedpine og er træt! Og det er stadig hårdt at snakke fransk hele tiden.. Nogle gange er det som om at det ord jeg forstod for en time siden, forstår jeg ikke nu… Og det er voldsomt irriterende!
I dag lavede jeg mad sammen med Ingrid til frokost. Vi lavede en lækker kartoffel røsti med entre cote – tres MUMS! Og vi lavede franske crepes – aussi MUMS! Jeg ved dog ikke hvad vi fik til aften – En suppe kogt på tre store stykker ribensteg med kartofler, jordskokker, gulerødder og forårsløg. Suppen var ok, men kødet var lidt klamt – tror det var en meget fransk ret??
Ellers en stille og rolig aften med en enkelt tur på Le Channel og drikke en enkelt øl – og fik personlig præsentation til kokken – som snakkede lidt med mig… Med hjælp fra Ingrid selvfølgelig.
Der er heller ingen internet på mit værelse… Lige nu er det hårdt! Jeg har mensessmerte, hovedpine og er træt! Og det er stadig hårdt at snakke fransk hele tiden.. Nogle gange er det som om at det ord jeg forstod for en time siden, forstår jeg ikke nu… Og det er voldsomt irriterende!
I dag lavede jeg mad sammen med Ingrid til frokost. Vi lavede en lækker kartoffel røsti med entre cote – tres MUMS! Og vi lavede franske crepes – aussi MUMS! Jeg ved dog ikke hvad vi fik til aften – En suppe kogt på tre store stykker ribensteg med kartofler, jordskokker, gulerødder og forårsløg. Suppen var ok, men kødet var lidt klamt – tror det var en meget fransk ret??
Ellers en stille og rolig aften med en enkelt tur på Le Channel og drikke en enkelt øl – og fik personlig præsentation til kokken – som snakkede lidt med mig… Med hjælp fra Ingrid selvfølgelig.
Gider ikke skrive så meget mere…. Der er heller ikke sket så
meget.. Håber det bliver godt vejr i morgen så jeg kan komme ud og løbe…
-
Michelle (00.00)
Dag 4: d. 21.10.12(kl. 23.50)
Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet. Men jeg kan kun
konkludere at det er hårdt. Jeg ved ikke om jeg havde regnet med at jeg ville
snakke flydende fransk efter 4 dage… Det lyder i hvert fald dumt. Jeg synes det
går bedre og bedre for hver dag, men jeg synes det er hårdt. Jeg siger ikke ret
meget. Jeg tror alt jeg siger er forkert. Det er det også. Men jeg må ikke være
bange for det, men det er jeg lidt. De er rigtig søde imod mig. Tålmodige,
venlige og de kræver nærmest intet af mig. Jeg er her bare. Og jeg prøver… Jeg
prøver at huske. At lytte. At observerer. Men det er hårdt. Min seng er lort…
Så jeg tror heller ikke jeg får sovet ordentligt.
Det skete dg en del i dag. Jeg blev vækket kl 11 til morgenmad. Vi spiste frokost omkring kl 13 og ved 15-tiden kørte vi til Vieille Eglise til ’Fete du chicoree’… Det viste sig at være et lille farmersmarket med oste, kager, brød etc. med chicoree. Det første jeg smagte var en quiche med chicoree og det smagte virkelig dårlig (Je detaste la quiche). Men alt andet en den der quiche smagte virkelig godt. I gaderne af den lille by Vieille Eglise blev der holdt et olympisk lege i chicoree-stil. Det var mest for børn, men jeg blev lidt grebet af stemningen som hele byen var med til at skabe. Udover alle smagsprøverne, fik man uddelt et stykke grillet pølse (med chicoree) og en vin chaud. Så det var hyggeligt! Efter ’Fete du Chicoree’ gik turen tilbage til Calais og Le Channel. Det var koncert! Hvad skal der til for at lave et godt stykke live optræden? Svaret er følgende: 1. trommer 2. En bas 3. en el-guitar og 4. en rå kvindestemme. Et voila! Klassik rock med attitude og gå-på-mod! Det var faktisk rigtig godt!
Derudover blev Baptiste hentet på stationen. Han arbejder som kok i Lille og kommer derfor hjem søndag og mandag. Så han er klar til at arbejde igen tirsdag morgen. Han forventede at jeg kunne mere fransk end jeg lige kan. Det var lidt irriterende…
Ved aftensmadtid ringede jeg med mor og far igen. Jeg får lidt tårer i øjnene hver gang. Det er ikke fordi jeg har voldsom meget hjemve. Jeg tror mere det er det faktum at jeg ville ønske at de kunne hjælpe mig. Fordi det er hårdt. Min mor siger at jeg skal spørge Ingrid om de har en anden madras jeg kan sove på. Men jeg vil ikke brokke mig. Det er så søde mod mig…
Det skete dg en del i dag. Jeg blev vækket kl 11 til morgenmad. Vi spiste frokost omkring kl 13 og ved 15-tiden kørte vi til Vieille Eglise til ’Fete du chicoree’… Det viste sig at være et lille farmersmarket med oste, kager, brød etc. med chicoree. Det første jeg smagte var en quiche med chicoree og det smagte virkelig dårlig (Je detaste la quiche). Men alt andet en den der quiche smagte virkelig godt. I gaderne af den lille by Vieille Eglise blev der holdt et olympisk lege i chicoree-stil. Det var mest for børn, men jeg blev lidt grebet af stemningen som hele byen var med til at skabe. Udover alle smagsprøverne, fik man uddelt et stykke grillet pølse (med chicoree) og en vin chaud. Så det var hyggeligt! Efter ’Fete du Chicoree’ gik turen tilbage til Calais og Le Channel. Det var koncert! Hvad skal der til for at lave et godt stykke live optræden? Svaret er følgende: 1. trommer 2. En bas 3. en el-guitar og 4. en rå kvindestemme. Et voila! Klassik rock med attitude og gå-på-mod! Det var faktisk rigtig godt!
Derudover blev Baptiste hentet på stationen. Han arbejder som kok i Lille og kommer derfor hjem søndag og mandag. Så han er klar til at arbejde igen tirsdag morgen. Han forventede at jeg kunne mere fransk end jeg lige kan. Det var lidt irriterende…
Ved aftensmadtid ringede jeg med mor og far igen. Jeg får lidt tårer i øjnene hver gang. Det er ikke fordi jeg har voldsom meget hjemve. Jeg tror mere det er det faktum at jeg ville ønske at de kunne hjælpe mig. Fordi det er hårdt. Min mor siger at jeg skal spørge Ingrid om de har en anden madras jeg kan sove på. Men jeg vil ikke brokke mig. Det er så søde mod mig…
De har lovet godt vejr i morgen. Er TRÆT af regn!!
A demain je veux faire une promenade a Coulogne! Et faire du shopping! J
Det skal nok blive godt al sammen.
A demain!!
Michelle (00.10)
A demain je veux faire une promenade a Coulogne! Et faire du shopping! J
Det skal nok blive godt al sammen.
A demain!!
Michelle (00.10)
Dag 5: 22.10.12 (kl 22.25)
Det har været bedre I dag! Solen kiggede forbi Calais, og
jeg var ude løbe i fromiddags – ENDELIG. Det der er mest forfærdelig er at jeg
ikke engang kan huske hvornår jeg sidst var ude. Resultat: Voldsom dårlig
kondi! Og med under en måned til coopertest og al det mad jeg spiser ser jeg
kun en mulighed: løbe HVER dag! Omkring 30 minutter. Og med fokus på lidt
interval. Men som det ser ud lige nu – så skal der trænes igennem!
Efter løbertur fik jeg spillet Sabotage. Og i anden omgang
vandt jeg spillet fuldstændig overlegent! SEJT! Det var faktisk et ret sjovt
spil og en anelse kompliceret. Derefter var jeg med Ingrid ude og handle. Det
er ret interessant at hun går så meget op i hvor maden kommer fra. Vi andre
vader ned i supermarkedet og taget hvad vi kan få. Ingrid taget til sin lokale
osteforretning for at handle ost. Til slagteren for at hente kød. Til
grønthandleren for grønsager. Og til sidst i supermarkedet for at handle det
hun ikke kunne få de andre steder. ”Artisanale” betyder ’frisk’ og er her
ensbetydende at det skal være så direkte som mulig, Ikke så meget at det skal
være økologisk og alt der der. Det skal bare være friskt!
Det var i øvrigt lidt sjovt at ostemanden nærmest vidste at jeg var dansker. Han kender tilsyneladende Finn og Bianca ret godt… ja ja…
Til sidst besøgte vi et par naboer. Ældre mennesker. Jeg er ikke god til gamle mennesker. Men de var nu meget søde… Og helt klassisk sad deres kat fast i træet… og det var naturligvis en stor krise!
Sidst – men absolut ikke mindst fik vi TARTIFLETTE til aften! MUMS! Og der var selvfølgelig masser! Under middagen kørte fjernsynet i baggrunden med en film hvor en temperamentsfuld dame skulle lærer en yngre pige at læse (på franske selvfølgelig). Damen flipper total ud med en det kan da ikke være så svært og jeg udbryder: ”Mais c’est deficille!”.. og hele familien griner. Så jeg er i det mindste stadig lidt sjov… ;)
Det var i øvrigt lidt sjovt at ostemanden nærmest vidste at jeg var dansker. Han kender tilsyneladende Finn og Bianca ret godt… ja ja…
Til sidst besøgte vi et par naboer. Ældre mennesker. Jeg er ikke god til gamle mennesker. Men de var nu meget søde… Og helt klassisk sad deres kat fast i træet… og det var naturligvis en stor krise!
Sidst – men absolut ikke mindst fik vi TARTIFLETTE til aften! MUMS! Og der var selvfølgelig masser! Under middagen kørte fjernsynet i baggrunden med en film hvor en temperamentsfuld dame skulle lærer en yngre pige at læse (på franske selvfølgelig). Damen flipper total ud med en det kan da ikke være så svært og jeg udbryder: ”Mais c’est deficille!”.. og hele familien griner. Så jeg er i det mindste stadig lidt sjov… ;)
Men glæder mig måske lidt til at komme hjem – specielt til
min seng! :P
Godnat! Michelle (23.00)
Godnat! Michelle (23.00)
Dag 6: 23.10.12 (kl.23.55)
Wooow jeg er træt! Men jeg er ved at vænne mig til fransk. Jeg
synes jeg forstår ret meget – bare de ikke snakker for hurtigt. Men ja… Alt er
godt, bortset fra vejret. Tåget hele dagen. Kedeligt. Fik løbet en tur igen i
dag.. Så det er meget godt. Men tror jeg bliver nødt til at holde en pause i morgen. Mine ben brokker sig
en del..
Jeg handlede i det semi store supermarked med Ingrid i dag =
2 gange bilka. Det var ret så stort.. Men ikke noget særligt ifølge Ingrid. Til
frokost spiste vi vagtler og bagefter spillede vi Saboteur. Batiste skulle tilbage
til Lille i dag så vi kørte ham op til stationen og bagefter i Gifi og handlede
bras. Det er samme princip som Tiger.. Bare med 800 gange så mange ting. Så
hentede vi Chloe og kørte hende til musik i Marck. Og bagefter handlede vi ost
og kød. Til aftensmad: Bøf i rougefort med pasta =mums! Plus andre oste og
brød. Jeg blive SÅ tyk!!
Har glemt hvad der skal ske i morgen… Så det bliver meget
spændende!
Nu: Dexter! <3
Natnat! (00.05)
Dag 7: 24.10.12 (kl. 22.15)
Skriver lige på computeren imens familien ser Criminal Minds på fransk
og imens jeg venter på at min mor skal logge på Skype. Det er sjovt. Det er
ikke så meget det at tingene er synkroniseret – men mere at det er skuespillere
jeg er vant til at se snakke med deres egen stemme, og nu snakker de fransk med
en anden stemme… Hvis jeg ikke har set det før gør det ikke noget, men omvendt
er det for vildt irriterende.
Men i dag vi lavet det bedste i verden: sovet længe, spist
meget og shoppet! Bom! Hvor svært kan det være? Købte Scullcandy hørebøffer, 2
gange sweater, julegave del til Ditte, eyeliner og neglelak i Sephora! Alt
sammen i Cité Europe… Som er på størrelse med field’s + en biograf med tolv
sale… Oh lo lo lo! Den er stor!
Løb kun en lille tur i dag.. mine lægge er helt smadret.. Men fik afprøvet Scullcandy… Og jeg tror det er bedst at løbe med mine små hørerdutter – men er stadig glad for dem! J
I morgen skal Ingrid, Sophie og jeg til Boulogne Sur Mer… Der skulle være rigtig smukt!
- Michelle (kl 22.30)
Løb kun en lille tur i dag.. mine lægge er helt smadret.. Men fik afprøvet Scullcandy… Og jeg tror det er bedst at løbe med mine små hørerdutter – men er stadig glad for dem! J
I morgen skal Ingrid, Sophie og jeg til Boulogne Sur Mer… Der skulle være rigtig smukt!
- Michelle (kl 22.30)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar